Lantmännen är ett lantbrukskooperativ och norra Europas ledande aktör inom lantbruk, maskin, bioenergi och livsmedel.
Søg uopfordret som rengøringsmedarbejder - Holstebro
Vi er brødnørder. Med mange års erfaring i at udvikle og bage brød af høj kvalitet.
Brød der mætter den store sult, og wienerbrød der glæder den lille sult. Brød vi spiser alene, brød vi spiser sammen, på farten eller i ro og mag. Brød der skaber madglæde og får milliarder af maver til at smile. Det er det, det hele handler om.
Rengøringsmedarbejder i Holstebro
Rengøringen er opdelt i klargøring/afblæsning/våd- og tørrengøring – aflevering. Derudover kører vi en turnus med overliggende rengøring i højden, så du skal kunne tåle at komme op i 5 meters højde med en lift. Der kan forekomme oprydningsopgaver rundt om på bageriet. Der vil også skulle skilles og samles en del udstyr i forbindelse med rengøringen, så har du lidt teknisk snilde vil det være en fordel.
Rengøring er fysisk krævende, så selvom vi naturligvis stiller nødvendige hjælpemidler til rådighed, kræver det en god fysik, samt at du kan arbejde om natten.
Der vil være oplæring i de forskellige områder, men det er en fordel, hvis du har erfaring med rengøring. Gerne fra fødevarevirksomhed eller skadeservice.
Arbejdstiden varierer, men størstedelen af vores rengøringsmedarbejdere arbejder fredage 21.30-07.00 og lørdage fra kl. 18.30-04.00.
Vi forventer, at du som rengøringsmedarbejder har lyst til at give den en skalle og sætter en ære i at løfte opgaverne sammen med dine kolleger. Du kan begå dig i teams både fagligt og socialt. Du bidrager positivt til virksomhedens udvikling.
Du får løn i henhold til Industriens Overenskomst og lokalaftale for Lantmännen Unibake Danmark A/S.